JOFRACAL software nu også til tryk
AMETEK Denmark A/S har lanceret version 4.0 af den velkendte JOFRACAL kalibreringssoftware, som anvendes til automatisk kalibrering af følere. Den nye version kan både foretage tryk og temperatur kalibrering.
Ligesom den velkendte JOFRACAL kalibreringssoftware til temperatur er JOFRACAL til tryk opbygget med forskellige skærmbilleder, der giver lettilgængelig information og et hurtigt overblik over opsætningen af kalibreringsprocedurer og individuelle kalibreringer. Alle kalibreringsprocedurer og resultater lagres i en brugervenlig database og kan bruges til drift overvågning og optimering af intervaller for rekalibrering. Derudover giver JOFRACAL mulighed for at generere og printe detaljerede certifikater, så certifikatet kan indgå direkte i den eksisterende kvalitetsdokumentation. En kalender funktion gør det muligt at planlægge kommende kalibreringer.
JOFRACAL kan nu anvendes med både JOFRA DPC-500, APC, CPC og IPI tryk kalibratorer, alle JOFRA temperatur kalibratorer, samt AMC900, ASC300 multi signal kalibrator og ASM-800 signal multi scanner. Benyttes JOFRACAL kalibreringssoftware sammen med JOFRA ASM-800 signal multi scanner er det muligt at foretage automatiske kalibreringer af op til 24 tryk- eller temperaturfølere på samme tid.
JOFRA APC, CPC, IPI , AMC900, ASC300 og ASM-801/803 instrumenterne kan alle anvendes til online kalibrering. JOFRA APC, CPC og IPI kan anvendes som tryk reference og JOFRA AMC900 og ASC300 kan også anvendes som tryk reference når et APM tryk modul er tilknyttet. Til kalibrering af pressostater er JOFRA APC og CPC yderst velegnede.
DPC-500 kalibratoren kan anvendes til offline kalibrering, og work orders, som oprettes i JOFRACAL, kan downloades til DPC-500. Resultater skabt via DPC-500, enten fra JOFRACAL work orders eller fra selve DPC-500 kalibratoren, kan importeres til JOFRACAL og udskrives som certifikat. Nuværende DPC-500 brugere modtager automatisk den nye JOFRACAL software.
Produktnyhed som PDF
Læs mere om produktet
17-12-2007
|